Porno er blevet allestedsnærværende i vores samfund. Efterhånden som smartphones er blevet alment udbredte, kan alle mennesker tilgå uendelige mængder af porno på internettet lige når de vil. Der er som udgangspunkt intet i vejen med at se porno, så længe det er en del af ens liv, der giver en glæde og nydelse, og som ikke tager energi fra ens velvære og relationer.
For nogle mennesker sker der desværre det, at de kommer til at lide af pornoafhængighed. Når man lider af pornoafhængighed, bliver pornoen invaliderende for andre facetter af ens liv. Det kan være, at man bruger mere tid end man har på pornoen, eller at man kommer til at negligere de mennesker i ens liv, der betyder noget for en.. Endeligt kan et problematisk forhold til porno også betyde, at man stopper med at have lige så meget sex, fordi man ikke har mere seksuelt overskud, efter man har set porno i mange timer.
Find problemets rod
Hvis du skal få hjælp til din pornoafhængighed, skal du identificere problemets rod. Mange mennesker, der lider af pornoafhængighed, bruger pornoen som en flugt fra noget, der gør ondt. Det er altså ikke pornoen i sig selv, der er vanedannende. Det er nærmere den mulighed for flugt fra ens problemer, den udgør. For at gøre den mulighed for flugt mindre tiltalende, er det en god idé at prøve at gøre sig bevidst om, hvad det er, man er på flugt fra. For nogle mennesker er dette let at sætte ord på. Andre er helt i vildrede, og ved slet ikke hvad det er.
Hvis du er i tvivl om, hvad du forsøger at flygte fra, er det en god idé at spørge en god ven eller kæreste. En person, der er tæt på dig, vil nogle gange kende nogle sider af dig, som du ikke selv er bevidst om.