Eller det er ikke så meget det at jeg ikke kan lide mit arbejde, for jeg er lykkelig over at jeg overhovedet har et arbejde, det er mere det at jeg arbejder i en bus, og det er der jo ikke ret mange der har lyst til. Ikke desto mindre syntes jeg alligevel at det er sjovt nok nogle gange, og jeg kan da også godt nyde at være en del af alle de sjove menneskers hverdag. Når jeg siger alle de sjove mennesker mener jeg også de spændende og faktisk bare alle menneskers hverdag. Lige fra den store bodybuilder på weight gainer til den ældre dame der skal besøge en veninde eller sit koloni have hus langt ude på strækingen. Det er altså godt tidsfordriv at sidde og kigge i bag spejlet og se på hvordan de samme typer af mennesker opfører sig, til trods for den store alders forskel.
Det bedste eksempel jeg har er at der næsten hver eneste dag kommer en ung meget stor mand som helt sikkert er på weight gainer, og han sidder på en meget speciel måde i bussen, og den eneste der sidder på samme måde som den store mand på weight gainer er en meget gammel mand, som kommer på bussen et par gange om ugen. De sidder begge meget foroverbøjet som om der ikke er noget der kan skræmme dem, og jeg må sige a tjeg tror på dem begge. Den store mand på weight gainer, er meget meget stor og ligner en mand der har taget lidt for meget weight gainer, til at hans hud snart kan klare mere weight gainer. Jeg ved at den gamle mand er en gammel marine soldat, og han har derfor nok også set værre ting, end nogle kunne forestille sig ske i dag. Han har derfor heller ikke noget at være bange for ligesom manden på weight gainer.