|
Om Mette Jeg er født i Aalborg i 1966, men har boet det meste af mit liv i København og Århus indtil jeg mødte min mand og flyttede til Nordjylland i 2003, hvor jeg åbnede praksis efter at have afsluttet uddannelsen som psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut i København.
I 2005 afsluttede jeg en overbygning som familie- og parterapeut/supervisor på Psykoterapeutisk Institut i Århus.
For mig er terapi noget meget fleksibelt og metoderne skal kunne tilpasses den enkelte - fordi mennesker er forskellige. Det er vigtigt for mig, at skabe et rum, hvor klienten føler sig hørt og mødt og ikke fordømt.
Når du kommer i terapi hos mig, tænker du måske ikke så meget over metoden, men mere over, om du møder et menneske, som forstår dig og kan hjælpe dig til at se nye veje i dit liv – du kommer der jo, fordi du vil gøre noget ved det! For ofte er det jo netop det, at man sidder fast i gamle tanke- og handlemønstre, der gør at man har brug for en terapeut til at vende tingene med - hvis det man selv forsøger ikke virker, må man have hjælp udefra.
Jeg holder også meget af at arbejde med institutioner og erhvervsliv. Der opstår en spændende dynamik mellem kolleger, som får nye vinkler på tingene eller nye redskaber til at tackle hverdagens udfordringer. Stresshåndtering er noget mange taler om, men få gør noget ved før det er for sent. Mine foredrag om stress er efterhånden blevet afholdt i det meste af landet og flere og flere private og virksomheder tager konsekvensen og ændrer deres vaner til nogle som kan være med til at tiltrække og fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere, holde medarbejderne topmotiverede og sikre, at virksomheden kan opnå en værdiskabende virksomhedskultur.
Det handler alt sammen om at få det bedste frem i os selv og andre - og det er et meningsfyldt arbejde.
|