
Terapi og parterapi i Nordjylland
Effektivt, nænsomt, rart og fremadrettet, det er noget af det, der kendetegner god terapi. Hvad enten du/I er i krise eller sorg, ønsker personlig udvikling, eller er en del af et par/en familie, som har brug for hjælp, har du brug for at blive hørt og set.
Se også de nye kursus tilbud i 2010!
Når du vælger psykoterapeut, er det ikke kun et spørgsmål om hvorvidt denne er MpF, medlem af Psykoterapeut Foreningen, men i ligeså høj grad om du føler at hjemmesiden siger dig noget, at den vækker genklang hos dig. Og lige så vigtigt er det, at kemien passer - så får du mest ud af terapien.
De værktøjer som du har brug for, for at komme videre med dit liv, skal være let tilgængelige. Som psykoterapeut er jeg også parterapeut og arbejder med konflikter og dermed konfliktløsning, kommunikation og redskaber, der kan forhindre skilsmisse. Også ægteskabsrådgivning hører ind under dette område. For det er ikke altid, at decideret terapi er nødvendigt.
Vi slæber tit rundt på vores forældres måde at gøre tingene på og det kan give mange problemer. Men hvis ikke vi har lært at skabe et sundt forhold af vores forældre - hvordan skulle vi så kunne gøre det? I terapien får du redskaber til at skabe og vedligeholde det sunde forhold.
Jeg har klienter fra Aalborg, Hjørring og Frederikshavn i klinikken - ja, fra hele Nordjylland selvfølgelig, men jeg kører også gerne ud, hvis du/I vil spare tid eller af anden årsag finder det mest praktisk at få besøg hos Jer.
Bestil tid på tlf.: 31 35 13 37
Terapi Nord er også på Facebook med tips og tricks til dig og dit parforhold!
Tilbagemeldinger:
"Det er egentlig fjollet ikke at gå i parterapi i starten af forholdet, man ville undgå mange konflikter og små problemer på den måde!"
"Jeg havde meget glæde af at kunne sige lige hvad jeg ville, uden at skulle tænke over om det var pænt af mig. Jeg følte mig forstået."
"Vi fik nogle helt konkrete værktøjer allerede i første time, så vi selv kunne arbejde videre."
|